Når renoveringen er slut, kontrollerer vi kvaliteten af den udførte renovering med et kamera. Ligesom ved arbejdets start kan kameraet nu tjekke for utætheder eller lignende. Vi sikrer os, at renoveringen er foregået fuldstændigt korrekt, inden vi runder arbejdet af. Samtlige ledninger dokumenteres med sporbarhed på film. Derefter genmonterer vi sanitetsporcelæn og vandlåsen i lejligheden. Når vi er færdige og går fra boligen, ja så kan man dårligt se, vi har været der. Rørene ser ud, som de plejer. Men indvendigt har de fået en professionel renovering, så de fungerer optimalt mange år fremover. Vi har stor erfaring på området og lever af tilfredse kunder.
